North Carolina var ude i et sandt drama da de spillede sig til finalen i NCAA Men’s Tennis Championships. Ohio State tabte til et stærkt Virginia hold. Simon Friis Søndergaard spiller med om titlen. 

Der blev igen i går skrevet historie for North Carolina, da de for første gang i historien spillede sig frem til finalen i NCAA Men’s Tennis Championships. Der skulle dog gå rigtigt længe inden North Carolina vandt med 4-3, grundet dårligt vejr blev holdkampen mod Georgia efter lange overvejelser spiller indendøre. Georgia var svag favorit idet de spiller på hjemmebane, så North Carolina og Simon Friis Søndergaard var i den grad på en vanskelig mission.

Simon Friis Søndergaard started dog dagen godt med at vinde sin double 7-5 med makkeren Jack Murray. Der var dog en ekstra gevinst for Søndergaard, idet han med makkeren cementerede doublepointet efter at de to andre doubler gik til hver lejr.

North Carolina kom foran 2-0 i kampe da deres 2. single vandt i to sæt, men Georgia reducerede ved at vinde på 5. singlen. Ved stillingen 3-1 i North Carolinas favør, skulle North Carolina kun bruge en sejr mere, men de skulle vente rigtigt længe. Det blev til 3-2 efter at Georgia vandt på 1. singlen. Søndergaard var ude i en lang kamp, som han desværre tabte 3-6 7-6 (4) 6-3. Der var dermed bragt ligestilling i kampen, og det var en gammel kending der skulle clinche i den afgørende kamp. Blaine Boyden som dagen forinden havde clinchet mod Wake Forest, var igen helten for North Carolina. Sejren lød på 7-6 (0) 4-6 6-3, og North Carolina kunne dermed fejre deres første finaleplads i historien.

Mikael Torpegaard og Ohio State var oppe imod en meget stærk modstander i form af Virginia, og i sidste ende blev Virginias styrke for stor mod Ohio. Det startede dog godt for Ohio og Torpegaard, idet han med makkeren Herkko Pollanen clinchede doublepointet for Ohio.

Det momentum og føring som Ohio havde etableret ved at vinde doublepointet blev dog hurtigt undermineret idet Virginia kom flyvende ud og vandt tre hurtige singler på henholdsvis 2. 4. og 5. singlerne. Ohio skulle derfor bruge sejre på de resterende kampe, og Torpegaard gjorde da også sit for at holde liv i Ohios drømme om en plads i finalen. Torpegaard vandt 6-2 2-6 7-6 (3) over Alexander Ritschard. Ligeledes hjalp det dog, da Virginias Henrik Wiersholm slog Ohios Kyle Seelig med 7-5 7-5 på 6. singlen, og afgjorde dermed kampen i Virginias favør.

Torpegaards sæson er dog ikke slut endnu, han er nemlig seedet 1. ved NCAA Singles Championships.

Virginia møder North Carolina i NCAA Men’s Tennis Championships, og kampen er sat til at skulle spilles kl. 19.00 dansk tid, tirsdag aften.

Photo: NCAA
Forrige artikelITF Singapore: Benjamin Hannestad gensyn med Nam Nam fra EuroElite-tiden
Næste artikelHvem når slutspillet hos kvinderne?
Ondrej Kralik er 27 år, og har spillet i KB siden han var 8 år. Han har spillet på KB's 1., 2. ,og 3. hold og er desuden træner og sponsoransvarlig i KB. Ondrej er uddannet Tennis Coach og er rejsecoach både nationalt og internationalt. Desuden har han studeret på Campbell University i North Carolina fra 2009-2013 og har en Double Major i Marketing & Business Administration samt en Master in International Business Communication fra CBS i 2015.