For tredje uge i træk lykkedes det ikke for Frederik Løchte Nielsen at komme videre til hovedturneringen i en Koreansk Challenger. Til gengæld kan han onsdag igen opleves på Livestream i double sammen med Andre Begemann

Efter exit i 1. kvalrunde ved ATP Challenger turneringerne i Gimcheon og Seoul, nåede Frederik Løchte Nielsen en enkelt runde længere i kvalifiaktionen til denne uges ATP Challenger Busan Open, der ligeledes afvikles i Korea, da han 1. kvalrunde vandt over no. 444 Bradley Mousley (AUS) 6-4, 6-3.

I 2. kvalrunde blev det derefter til nederlag 3-6, 2-6 til 3. seedede no. 311 Austin Krajicek (USA), der for 2 uger siden i Gimcheon vandt over det Canadiske stortalent Felix Auger-Aliassime (CAN) og Lloyd Glasspool (GBR), som dengang sendte Løchte ud.
Løchte har på den seneste ATP-rangliste mistet 21 pladser, og han er nu no. 570.

I de to førstnævnte turneringer deltog Løchte ikke i double, men i Busan stiller han igen op sammen med Andre Begemann (GER), som han i starten af april vandt sin double titel no. 52 sammen med i St. Brieuc, hvilket var ugen inden han med 3 sejre havde en væsentlig andel i den Danske Davis Cup sejr over Norge i Stavanger.

Løchte og Begemann er seedet 4 i turneringen, og de møder i 1/8-finalen det Koreanske par Ji-Ha Kim og Ju-Hae Moon, der er med på et wildcard.
Kampen er programsat til onsdag kl. 1600 lokal tid, hvilket med en tidsforskel på 7 timer svarer til kl. 0900cet.

Kampen kan følges på Livestream.com på dette link

Forrige artikelThomas Kromann jubilæum med 20 kampe
Næste artikelChallenger Busan: Løchte/Begemann vinder overbevisende sejr
Avatar photo
Ole Dalsgaard Jensen er en erfaren tennisentusiast. Han er tidligere formand, træner og leder for NTK-Amager, har siddet i bestyrelsen i KTU og spiller i dag tennis som motionist.