Selv om man er verdensetter, er det ikke ens betydning med, at man er en sikker sejrsherre i sine kampe.

Verdensetteren Andy Murray fra England måtte i 2. runde, hans 1. kamp, sande, at man ikke kan vinde alle sine kampe. Andy Murray kom til Indian Wells med en frisk turneringssejr i tennistasken, men måtte i sin 1. kamp mod canadiske Vasek Pospisil se sig slået med cifrene 6-4, 7-6(5) efter 1 time og 51 minutter. De to havde mødt hinanden 4 gange før, og alle gange havde verdensetteren trukket det længste strå. Dette skulle der i denne kamp laves om på. Canadieren sikrede sig sejren med tunge grundslag og stærke server.

86586512
Djokovic er favorit til at tage titlen, efter en forry- gende sæson. Foto: Getty Images 2015

Den tidligere verdensetter, nuværende nummer 2, Novak Djokovic fra Serbien stod i sin 1. kamp over for briten Kyle Edmund. Komisk nok, vandt serberen med samme cifre, som Vasek Pospisil slog Andy Murray, nemlig 6-4, 7-6(5). Det var deres 3. møde, og briten har endnu en sejre til gode. Novak Djokovic vandt kampen efter 1 time og 51 minutter. Igen lidt komisk, hvis man sætter det op mod Andy Murrays kamp. Novak Djokovic var nede 3-5 i andet sæt, hvor Kyle Edmund servede for 2. sæt, men verdenstoeren kæmpede sig tilbage og sikrede sig 2. sæt i en tæt tiebreak.

Schweizeren Stan Wawrinka stod i sin 1. kamp over for italieneren Paolo Lorenzi. De to havde mødt hinanden 2 gange tidligere, og schweizeren havde endnu ikke afgivet et sæt mod sin italienske modstander. Dette var heller ikke noget, der blev ændret på i dagens kamp. Efter 1 time og 1 minutter kunne Stan Wawrinka sikre sig sejren med cifrene 6-3, 6-4.

Gerry Weber Open - Day 3
Roger Federer ses her ved Gerry Weber Open 2014 i Halle, Tyskland

Stan Wawrinkas landsmand, tennislegenden Roger Federer, stod i sin 1. kamp over for franskmanden Stephane Robert. Det var deres første møde, og der var ingen tvivl om udfaldet af denne kamp. Roger Federer pillede alt pynten af franskmanden, og efter blot 51 minutter, kunne schweizeren juble over videre avancement med cifrene 6-2, 6-1.

Spanieren Rafael Nadal stod i sin 1. kamp over for argentineren Guido Pella. Det var deres første møde, og Rafael Nadal viste ingen nåde over for sin modstander. Efter 1 time og 21 minutter kunne han juble over sejren med cifrene 6-3, 6-2.

Forrige artikelChallenger Drummondville: Løchte revanchekamp mod Bossel på Livestream mandag
Næste artikelWTA Indian Wells 2017: Caroline klar til fjerde runde
Avatar photo
Kristian Asbjørn Korsgaard er 31 år og har spillet tennis siden 2005. Pt. spiller han i Hobro Tennisklub. Kristian har været tennisentusiast i mange år med særlig interesse for WTA-touren. Han ser så meget tennis som muligt for at holde sig opdateret og kunne ajourføre læserne på Tennisavisen.dk.