Benjamin Hannestad har i denne uge fået wildcard til en ATP Challenger turnering i Arizona, hvor han mandag aften kan følges på Livestream i double

19-årige Benjamin Hannestad startede ved årsskiftet på college hos Arizona State University, som efter flere års fravær igen satser massivt på tennis, hvilket er muliggjort efter at Adidas og et par private sponsorer har skudt flere dollars i projektet.

Benjamin Hannestad er en af de spillere, der bliver satset på, og han har i denne uge fået et wildcard til hovedturneringen i ATP Challenger turneringen Tempe Challenger i Arizona, hvor han i 1. runde møder en spiller fra kvalifikationen, som i skrivende stund mandag endnu ikke er færdigspillet.

De første single kampe i hovedturneringen blev dog påbegyndt mandag, og kampene på Stadium kan følges herunder.
I den første kamp i hovedturneringen på denne bane har 7. seedede no. 178 Dennis Novikov (USA) vundet 6-2 over no. 290 Emilio Gomez (ESP).
Efter den kamp spiller 2. seedede no. 121 Stefan Kozlov (USA) mod no. 762 Bradley Klahn (USA), der ligesom Benjamin har wildcard.

Den efterfølgende kamp på Stadium er 1. runde i double, hvor Benjamin sammen med Michael Geerts (BEL) møder 4. seedede Luis David Martinez (VEN) og Caio Zampieri (BRA), og den kamp forventes ligeledes at blive vist herunder – formentlig inden midnat dansk tid.

Desuden kan man herunder følge kampene fra Grandstand, hvor no. 260 McDonald Mackenzie (USA) og no. 292 Roberto Quiroz (ECU) har vundet et sæt hver.
Derefter følger 1. seedede no. 120 Ernesto Escobedo (USA) vs. no. 278 Ramkumar Ramanathan (IND), og derefter en double mellem 2. seedede Austin Krajicek/Jackson Withrow (USA) og Emilio Gomez (ECU)/Nicolas Jarry (CHI).

Benjamin har ikke tidligere deltaget på Challenger niveau, hvor han kan forvente at møde modstandere i top 200-300 eller endda endnu højere.
Hvis Benjamin når til 2. runde kan han forvente at møde no. 181 Marcelo Arevalo (ESA), der ligeledes møder en kval-spiller i 1. runde.

Livestream.com fungerer anderledes end tidligere. På https://livestream.com/ATP er der nu link til de enkelte kampe, og nedenstående henviser til førnævnte double

Forrige artikelTine Scheuer-Larsen glæder sig til at sætte ekstra fokus på ATP World Tour
Næste artikelITF Junior KB: Sensationel svensk sejr over 2. seedet dansker
Avatar photo
Ole Dalsgaard Jensen er en erfaren tennisentusiast. Han er tidligere formand, træner og leder for NTK-Amager, har siddet i bestyrelsen i KTU og spiller i dag tennis som motionist.